Stemningsbillede

Vision, mission og værdier

Her er vores vision, mission og værdier. Vi har valgt at dele dem her, da vi gerne vil sætte ord på den måde vi vil arbejde og opleves på.

Visionen skal være stor og fremsynet og den rykker sig konstant foran os, så vi har noget at sigte efter. Missionen fortæller hvordan vi arbejder i det daglige - det vi gør hver dag for at nærme os visionen.

Værdierne er et sæt af normer vi ønsker at leve op til, dels i omgang med hinanden på arbejdspladsen, men i lige så høj grad, når vi skal samarbejde med leverandører og kunder.

Vision

JT3 vil skabe bedre klima.

Vi vil være din foretrukne leverandør af godt klima. Med godt klima mener vi, et godt indeklima i din privatbolig og på virksomhedens arbejdsplads.

Samtidigt vil vi bidrage til et bedre klima, globalt og socialt, i bred forstand.

Mission

JT3 klima dækker behovet for bedre klima gennem udvikling, installation og servicering af energirigtige ventilations- og køleanlæg.

Vi dækker dine behov for bedre klima gennem udvikling, installation og servicering af energirigtige ventilations- og køleanlæg. Det gør vi blandt andet ved at have fokus på den udvikling der sker omkring os i forbindelse med energireducerende teknologier. Vi vejleder vores kunder igennem projektering og sammen med kunden finder vi den bedste energioptimale løsning. Vi udvikler vores serviceteknikeres kompetencer i udførelse af energivenlig service.

Værdier

Vores værdisæt afspejler den måde vi gerne vil arbejde og servicere på. Her er nøgleordene, og deres forklaring.
 

Vi er troværdige
Vores leverancer og ydelser er i overensstemmelse med de indgåede aftaler. Vi stoler på dig og du kan stole på os. Også internt holder vi hvad vi lover og viser hinanden tillid.

 
Vi har høj faglighed

Når vi siger, at vi vil skabe bedre indeklima både i private hjem og hos virksomheder, uden at det går ud over miljøet, kræver det viden og ekspertise.

 
Vores medarbejdere er specialuddannede, og får løbende uddannelse, så de til hver en tid er opdateret med udviklingen.


Vi tror på, at faglig dygtighed er med til at give et bedre arbejdsmiljø, idet alle i virksomheden ved hvordan de skal løse de enkelte opgaver.


Vi vil udvikling

Vi er i konstant udvikling, men vi kan altid blive bedre. Vi er innovative, ser nye muligheder og tør gå andre veje for at finde den bedste løsning. For os betyder det at være innovative at finde nye måder at anvende vores leverandørers teknologier og opfindelser, og kombinere dem med vores forretningsforståelse i bestræbelsen på at løse vores kunders behov.


Vi er hjælpsomme

Hjælpsomhed er en god egenskab, der skal skinne igennem i vores omgang med hinanden internt, såvel som når vi er ude og løse opgaver for vores kunder. Vi mener, at hjælpsomhed er en vigtig egenskab, som skal plejes, og det er en af de ting vi gerne må gå og påvirke hinanden med.


Vi kommunikerer klart

Ingen skal være i tvivl om vores ekspertise, men det skal ikke serveres i termer som ingen forstår, for det mener vi sjældent skaber bedre forståelse. Klar tale er vigtig, når vi skal forstå dine behov, såvel som når vi skal fortælle dig hvordan vi kan løse dem.


Det skal være sjovt

Vi mener, at hvis vi kan lide det vi arbejder med, så bliver de bedste resultater skabt. Og da vi skal bruge meget af vores tid på at arbejde, mener vi, at vi bør have det sjovt imens. For os at se er humor en vigtig del af et godt arbejdsliv og kollegialt sammenhold.

Værelse